Vinteropbevaring
Så og Prikle
Krukker i haven
Vindueskarmen
Surbundsbedet
Jordforbedring
Græsplænen
Bark i haven
Drivhuset
Maxiflex
Roser

Der er mange fordele ved barkdækning. Det letter arbejdet med haven, giver øget vækst og større frodighed.
Planterne har mere vand til rådighed i bede, der er dækket med bark. De får en bedre vækst, og man opnår besparelser på vandregningen.
Barktyper
De to barktyper, Pyntebark og Dækbark, har begge en god effekt mod ukrudt og vandfordampning.
Pyntebark stammer fra franske Pinjetræer og har en rødbrun farve og en flot struktur.
Dækbark er almindelig gråbrun gran- og fyrrebark sorteret i passende størrelse.
Ukrudtsbekæmpelse
Et lag bark oven på jorden forhindrer ukrudtsfrø i at spire. Herved bliver det nemt at holde bedene fri for ukrudt, og lugearbejdet begrænses til fjernelse af enkelte spirer en gang imellem. Kravet til barken er, at den skal være forholdsvis grov, og laget skal være passende tykt.
Den grove bark tørrer hurtigt ud, så eventuelle spirer vil visne, inden de når at etablere sig.

Udlægning af bark
For begge barktyper gælder det, at området må renses helt for ukrudt inden udlægning.
Det er specielt vigtigt at fjerne flerårigt ukrudt som mælkebøtter, skvalderkål, senegræs m.fl.
Det flerårige ukrudt vil ellers vokse op gennem barken og eventuelt brede sig i barklaget.
Et barklag på 5-7 cm er tilstrækkeligt til at holde det meste ukrudt borte fra bedene. Pyntebark er dyrere end dækbark, så det kan godt betale sig at bruge Dækbark nederst og så lægge et lag Pyntebark ovenpå.
Plantning
Man skal helst plante, inden barken udlægges, så der ikke blandes jord (med ukrudtsfrø) i barklaget. Ellers må barken rives til side, mens der plantes.
Det er en god ide at forbedre jorden ved at blande den med næringsberiget sphagnum i forbindelse med plantningen.
Den opgravede jord fra plantehullet blandes med Pindstrup Plus i forholdet 1:1.
Planten holdes i passende højde i plantehullet, og der fyldes op omkring rodklumpen med plantejorden. Sørg for at vande jorden godt igennem.
Gødning
Der skal helst gødes så lidt som muligt oven på barklaget, da barken ellers nedbrydes hurtigere og bruger gødningen.
Defor må man gøde inden barkudlægning og senere kun gøde i områderne lige omkring planterne.
Der anvendes normalt 30-40 gram NPK-gødning pr. m2.

Ferti-Cote Tabletter
En anden mulighed er at bruge Ferti-Cote, langtidsvirkende gødning, da denne gødningsform passer perfekt sammen med barkdækning.
Ved plantning lægges gødningstabletterne direkte ned i plantehullet.
De følgende år stikkes tabletterne bare ned i jorden under barklaget, tæt ved planten.
På denne måde er man sikker på, at gødningen kommer ned til plantens rødder og ikke tilbageholdes i barklaget.






Store krukker og potter
Pyntebarken anvendes også til dækning i krukker, potter og plantekasser. Det ser pænt ud og mindsker fordampningen.

home | adresser | produktion | firmaprofil | hobbyprodukter | professionelle produkter | havetips

PINDSTRUP MOSEBRUG A/S · PINDSTRUP · DK-8550 RYOMGAARD
Tlf: +45 8974 7489 · Fax: +45 8974 7580 · E-mail: pindstrup@pindstrup.dk